Hindbær cheesecake slices
Denne opskrift passer til 12-14 personer
Jeg så oprindeligt en opskrift på Hindbær-cheesecake-snitter på Spis Bedre. Og så fik jeg selvfølgelig en ustoppelig trang til at lave en glutenfri udgave, for hold nu op, det så helt uimodståeligt, lækkert ud.
Derfor er dette mit bud på Spis Bedres udgave.
Det er en cheesecake med friske hindbær, der møder en crumble cake. Jeg mener, what’s not to like. Kiksebund, fyldig ostecreme, syrlige hindbær, sprød crumble med skønne krydderier.
Kagen virker til at have mange elementer, og der har den sådan set også, men hver enkelt element tager meget kort tid at lave, og kræver ingen fancy redskaber eller erfaring. Så det her er en god kage for dig, der gerne vil være sikker på, at kagen bliver vellykket. Desuden er det en kage, jeg er sikker på vil bringe lykke hos næsten alle, som får den serveret.
Hindbær Cheesekage slices
Forberedelse: >30 minutter Bagetidtid: 12+30 minutter I alt: >90 minutter
Ingredienser
Denne opskrift passer til ca. 12-14 personer
Kiksebund
- 300 g. GF Digestive kiks, eller glutenfri havrekiks 
- 160 g. brunet smør 
- 40 g. sukker 
Ostemasse
- 400 g. flødeost 
- 100 g. sukker 
- 1 citron, saft og skal 
- 2 æg M/L 
- 200 g. friske hindbær 
Crumble
- 125 g. havremel 
- 100 g. sukker 
- 100 g. kold smør i tern 
- Lidt kanel eller kardemomme, kan udelades 
- Salt 
Fremgangsmåde
Kiksebund
Brun smørret og knus kiksene - jeg bruger en miihakker. Bland det hele sammen og tryk det i formen.
Jeg bruger en form, der måler 21x21cm. med bagepapir i. Jeg krøller bagepapiret, så det er lettere at få i formen.
Tænd ovnen på 175 grader. 
Ostemassen
Pisk alle ingredienser undtagen hindbær, og hæld den homogene ostemasse over kiksebunden. 
Kom hindbær på.
Bag i 12 min. ved 175 grader.
Crumble
Kom alle ingredienser i en skål og bland det sammen. Jeg brugte k-spade og kørte det sammen i få minutter. 
Fordel crumblen på kagen i mindre stykker, og bag videre i 30 min. ved 180 grader varmluft til den har fået lidt kulør. Og ostecremen er færdigbagt. 
Lad kagen køle helt af inden den skæres og nydes. 
Server til eftermiddagskaffen eller på brunchbordet, som den er, eller server den som dessert med en kugle is og friske bær. 
Tips og opbevaring
〰️ Kagen er god på køl i 2-3 dage.
〰️ Erstat hindbær med blåbær, brombær, ribs eller solbær.
〰️ Kagen har bedst af at køle helt ned inden servering, så bag gerne kagen 1 dag i forvejen.
〰️ Prøv at erstat sukkeret i kiksebunden med brun farin eller muscovadosukker - det vil jeg gøre næste gang.
〰️ Kiksebunden er ret løs i krummen, muligvis pga. de glutenfri Digestive, så kagen er bedst at servere på en tallerken med en teske eller kagegaffel til at spise med.
 
                         
            